Viden, udvikling og samvær
4690 HaslevVælg område
Vis underviser
Bodil Heiede
Ledige pladser

Samtale: Fællesskab og længsel

Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10

Samtalecafe 2021: Livets store udfordringer

Samtale: Fællesskab og længsel
Mennesket er et socialt dyr med en bevidsthed, der rækker ud over dagen og vejen. Med inspiration fra et digt af Tom Kristensen taler vi om mennesket som et socialt dyr med længsler og åndelige behov. Vi skal derefter høre et oplæg om flokmentalitet og heltedyrkelse baseret på filosoffen Rene Girard. Vi skal beskæftige os med forskellige former for tab og nederlag ud fra en novelle af Cecil Bødker "Den yderste dag" fra novellesamlingen "øjet" og ud fra et citat fra Lars Løkke Rasmussens nyudgivne erindringer.





Coronakrisen har givet mange af os tid og behov for at standse op og tænke over livets store spørgsmål. Livet er fuldt af modsætninger, og det er godt at sætte ord på dilemmaer og erfaringer og lære noget om, hvad store tænkere og andre mennesker har tænkt om livets udfordringer. Der tilbydes ikke terapi, men mulighed for fordybelse i dagliglivet og den klassiske dannelse. Under udvælgelsen af materialet har jeg tænkt på at skabe alsidighed og vælge små situationsbeskrivelser, der fanger menneskelivet i en nøddeskal.

Samtalecafeen er tænkt som en mulighed for at forholde sig til nye og kendte synsvinkler på livets mangfoldighed. Vi skal i fællesskab hver gang undersøge et nyt livstema igennem forskellige fortællinger med plads til egne tanker og fri tale. Samtalen vil bevæge sig igennem små oplæg, tekstcitater, associationer, stilhed, højtlæsning og lignende. Den fælles samtale bliver den bærende aktivitet, og vi bestemmer undervejs, hvor meget plads vi vil give til andre aktiviteter.

Jeg er uddannet cand.mag. i religion og historie. Om mine to fag vil jeg gerne fremhæve, at religionsfaget er et alsidigt fag, der trækker på viden fra religionshistorie, religionssociologi, religionspsykologi, filosofi, etik, kirkehistorie og teologi. Alle disse fag kan være i spil, når man arbejder med de store livsspørgsmål. Historiefaget er den nøgterne legekammerat, som kan fastholde os på kildekritikken og kulturhistorien, hvilket er guld værd i forhold til tekstanalyse. Ikke desto mindre skal vi især beskæftige os med vores umiddelbare tolkninger af det forelagte materiale og kun inddrage baggrundsviden i mindre omfang.

Bodil Heiede vil lede Samtalecafeen. Hun er uddannet cand.mag. i religion og historie og har arbejdet i 25 år som gymnasielærer. Hun har erfaringer med forskellige slags samtalegrupper for voksne f.eks. filmklub, litteraturkreds, ældreklub, lektielæsning for indvandrere og flygtninge og refleksionsgrupper inden for Folkekirken. Hertil kommer forskellige foredrag og aftenskoleundervisning.



Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 20-04-2021, kl. 14:00

Ugedag Tirsdag
Holdnr211-623
Adresse AOF HUSET
Riddergade 16
4700 Næstved
LokaleFælleslokalet, 1. sa
Holdtimer3
Antal mødegange1
AfdelingAOF Næstved og Susålandet

Kursusdage

20-04-2021 Tirsdag 14:00  -  16:30

Faktaoplysning

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.