
Underviser
Mit liv med Hverdags-psykopater
Ved spørgsmål ring til 56 31 69 12
Alexa Pearys foredrag er for dig, der ønsker at få en overordnet viden om psykopaters adfærd, og som ønsker at forstå, hvordan denne adfærd påvirker dig og alle andre omkring psykopaten. Uanset, om du er et familiemedlem, en ven, en kollega – eller du i dit job kommer i berøring med psykopater og deres ofre – så får du et overblik, en viden og en større forståelse af de psykiske spil, der foregår omkring en psykopat. Og du får en ide om, hvad der skal til for at komme ovenpå igen efter mødet med en psykopat.
Vi hører ofte kun om de kriminelle psykopater. Medierne elsker at fortælle de gruopvækkende historier om mord, vold, sex og bedrageri.
Men der er også alle de andre psykopater, inklusive narcissisterne og sociopaterne. De er ikke kriminelle, de fungerer tilsyneladende fint, de passer deres job og de har familier.
Men de er følelsesmæssigt og moralsk handicappede mennesker, der bruger andre mennesker til at dække deres egne behov. Og de gør det uden hensyntagen til de personer, det går ud over. Alt drejer sig kun om dem. Det kan have store psykiske, fysiske, følelsesmæssige og økonomiske konsekvenser for ofrene.
Alexa fortæller med eksempler fra sit eget liv om, hvad en hverdags-psykopat er for et menneske. Hvordan de opfører sig, og hvad der kendetegner dem.
Alexa giver dig en indsigt i, hvordan du kan vide, om du har én af disse følelsesmæssige vampyrer i din nærhed. Og ikke mindst, hvad de gør ved dig og din mentale sundhed.
Alexa fortæller om, hvad hun har gjort for at slippe fri fra den ubehagelige dans med en hverdags-psykopat. Og hvordan hun har genvundet kontrollen over sit eget liv.
Priser og tilmelding
Kursusinformation
Start: 20-02-2020, kl. 18:30
Ugedag | Torsdag |
Holdnr | 19521 |
Adresse |
Haslev Folkebibliotek Rådhusstien 4690 Haslev |
Lokale | Mødesal |
Holdtimer | 3 |
Antal mødegange | 1 |
Afdeling | AOF Østsjælland |
Kursusdage
20-02-2020 | Torsdag | 18:30 | - | 21:30 |
Faktaoplysning
Tilføj til min kalender
Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.
Flere kurser
Livskvalitet (Søgeord: Mit liv med Hverdags-psykopater )